100% Fabriksgaranti

Din bil beholder fabriksgaranti efter et serviceeftersyn hos os. Vi laver alle servicer efter fabriksforskrifter og bruger kun godkendte reservedele.

For at bevare garantien på en fabriksny bil – så skal den til service efter et vist antal kilometer eller efter en tidsgrænse. Typisk skal en Citroen og Peugeot til service for hver 20 eller 30.000 km – dog minimum én gang om året. Enkelte modeller har længere intervaller. Det er vigtigt, at du overholder disse intervaller nøje, da du ellers kan risikere at miste din garanti.

Tidligere var det sådan, at de autoriserede værkstedet, havde “patent” på disse serviceeftersyn, hvis fabriksgarantien skulle besvares. Sådan er det dog ikke længere.

Reglerne for hvem der må udføre service på nye biler er blevet frie efter, at Forbrugerombudsmanden indgik forlig med importøren i den såkaldte Nissansag. Forliget betyder, at siden 1. januar 2003 har service og reparationer kunne udføres på hvilket som helst værksted – uden at dette får betydning for fabriksgarantien. Du kan læse mere om afgørelsen her.

Du behøver derfor ikke at få bilen serviceret hos den forhandler, hvor du har købt bilen. En betingelse er dog, at servicet udføres efter de forskrifter, som det enkelte mærkes bilfabrik/importør foreskriver – men disse forskrifter har AUNETTO.dk adgang til for Citroen og Peugeot – ja faktisk for alle bilmærker.

Bemærk!
Det er altså blevet frit HVOR du vil have bilen serviceret – men ikke OM du vil have bilen serviceret. Det er derfor meget vigtigt, at du overholder fabrikantens krav til serviceeftersyn, da du ellers kan risikere, at garantien på din Citroen eller Peugeot bortfalder.

 

kvalitets reservedele

Det er ikke ligegyldigt, hvilke reservedele der benyttes, når din bil skal repareres. Som i så mange andre sammenhænge findes der også lavprisprodukter og kvalitetsprodukter, når det gælder reservedele.

Derfor har AUNETTO.dk et tæt samarbejde med FTZ, der forhandler reservedele af original kvalitet. Det vil sige reservedele fra de samme producenter, som leverer reservedelene direkte til bilproducenterne verden over. Vi giver 3 års garanti på alle vores reservedele.

 

 

 

Aircondition service

Aunetto A/S - Citroen og Peugeot Specialist Herning