Handelsbetingelser

 Her finder du de gældende vilkår for at handle på Aunetto.dk. Har du brug for hjælp til at finde rundt på Aunetto.dk så klik her.
Aunetto.dk er e-mærket

1. Hvad registrerer I om mig?

Personlige oplysninger – og hvad de bruges til

2. Hvordan bestiller jeg?

Sådan gør du, når din bil skal på værksted

3. Hvordan betaler jeg?

Priser samt betalingsmetoder og gebyrer

4. Hvornår har vi en aftale?

Accept at vilkår inden køb

5. Hvornår udfører I min bestilling?

Aunetto.dk leverer, når du har leveret bilen

6. Kan jeg fortryde?

Ja naturligvis – og her kan du læse hvor længe

7. Hvad sker der, hvis jeg ikke møder op?

Så skal du betale 250 DKK i gebyr.

8. Har jeg reklamationsret?

Sådan gør du, hvis du ikke er tilfreds

9. Ansvar

Det som Aunetto A/S ikke tager ansvar for.

10. Cookies og statistik

Lidt teknik om hvilke oplysninger browseren og Aunetto.dk gemmer under og efter dit besøg.

11. Hvem handler jeg med?

Du handler med Aunetto A/S, som er et dansk selskab hjemhørende i Herning.

1. Hvad registrerer I om mig?

Når du skal handle hos Aunetto.dk skal du afgive en række personlige oplysninger. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne udføre tjenesteydelsen for dig. Vi gemmer desuden oplysningerne således, at du ved et fremtidig besøg ikke behøver at angive alle oplysningerne igen.

De oplysninger du afgiver til Aunetto.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Vi inddeler de registrerede oplysninger i en række kategorier:

Adresseinformation: Dine oplysninger om navn og adresse bruger vi til at sikre identiteten af dig som kunde. Adresseinformationen omfatter: Navn, adresse, postnummer og by.

Bildata: På baggrund af oplysning om din bil kan vi tilpasse dine bestillingsmuligheder således, at du kun får vist service og reparationer, som er relevante for netop din bilmodel.

Vi bruger bilens registreringsnummer til at verificere, at du har valgt den korrekte bilmodel samt til at finde tekniske specifikationer og oplysninger om din bil – for at kunne betjene dig bedst muligt, når du møder op på værkstedet.

Telefonnummer og e-mail: Bruges til at kontakte dig forud, under eller efter udførelse af reparation og service. Desuden fremsendes din ordrebekræftelse via e-mail. Du kan endvidere vælge at få tilsendt en påmindelse om din værkstedstid på SMS eller E-mail.

Hvis du vælger at få en påmindelse om din tidsbestilling på e-mail og/eller SMS, så sender vi påmindelsen til dig på det valgte tidspunkt, inden du skal aflevere bilen på værkstedet.

Aunetto.dk sender ikke uopfordrede SMS beskeder, ud over hvad der fremgår af ovenstående.

Kortinformation: Bruges til gennemførelse af betalingstransaktioner

Dine personlige oplysninger registreres hos Aunetto A/S og opbevares i minimum fem år, idet bogføringsloven stiller krav om opbevaring af regnskabsmateriale i fem år. Oplysningerne hverken opbevares eller transmitteres krypteret. Den dataansvarlige er Mogens Kjærsgaard

Som registreret hos Aunetto.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Aunetto A/S via e-mail info@aunetto.dk

Til top

2. Hvordan bestiller jeg?

Du foretager en bestilling ved indledningsvis at vælge hvilket bilmærke du har. Herefter angiver du hvilken model og årgang din bil er. På baggrund af disse oplysninger tilpasser vi butikken således, at du kun kan vælge blandt relevante service og reparationer.

Hvis du har forespørgsler til ydelser, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os.

Når du har valgt de ydelser, som du ønsker udført får du vist indkøbskurven. Når du herefter klikker på ”Næste”, så skal du vælge hvilket værksted, du vil betjenes af – og derefter hvilken dato du ønsker.

Dernæst skal du angive kundeoplysninger såsom navn, adresse, e-mail og telefon. Desuden skal du afkrydse om du ønsker påmindelse via e-mail og/eller SMS samt hvorvidt du ønsker at modtage Aunettos nyhedsmail. Nyhedsmailen udsendes 8-10 gange årligt, og kan til enhver tid frameldes ved at kontakte os pr. mail.

Afslutningsvis får du en ”Bekræftelse”, hvor du kan se din ordre. Her skal du ligeledes tilkendegive, at du accepterer vores handelsbetingelser og fortrydelsesret.

På bekræftelsen kan du se hvilke ydelser, du har bestilt og på hvilket tidspunkt, du har bestilt udførelse heraf. Hvis alt er som det skal være, så kan du godkende dit køb, og herefter kommer du videre til betalingen.

Herefter viderestilles du til Quickpay, hvor du får oplyst det samlede beløb til betaling inkl. betalingsgebyret. Gebyret afhænger af hvilket kort, du ønsker at betale med. Når betalingen er gennemført får du en kvittering på skærmen. Desuden får du tilsendt en ordrebekræftelse på e-mail.

Tilbage er nu blot at aflevere bilen til aftalt tid – og så sørger vi for, at udføre din bestilling. Vi glæder os til at se dig!

Det er desværre ikke muligt, at se tidligere ordrer på Aunetto.dk. Hvis du ønsker, at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, skal du sende en mail til info@aunetto.dk.

Aunetto A/S tager forbehold for tastefejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer, udsolgte / udgåede reservedele og leveringssvigt fra vores leverandører.

Til top

3. Hvordan betaler jeg?

Alle priser på Aunetto.dk er inkl. moms, miljøafgift og andre lovpligtige afgifter. I forbindelse med din bestilling skal du indtaste kortoplysninger for at betale – men betalingen trækkes naturligvis ikke på din konto, før vi har udført reparationen på din bil.

Når din bil er på værkstedet kan det ske, at vi konstaterer yderligere ting, der skal skiftes eller serviceres. Sådanne ekstra ydelser udføres kun efter aftale med dig. Betalingen for sådanne ekstra ydelser opkræves særskilt i forbindelse med, at du afhenter bilen på værkstedet.

På Aunetto.dk kan der betales med følgende kort. Der er forbundet et kortgebyr med brug af de forskellige betalingsmuligheder. Gebyret, for at benytte de respektive betalingskort og -måder fremgår nedenfor:

dankort Dankort1,45 DKK + 0,10% af købsbeløbet e-dankort eDankort1,45 DKK + 0,10% af købsbeløbet
mastercard Mastercard1,25%, dog minimum 0,70 DKK af beløbet. 3d-mastercard Mastercard (3D)1,25%, dog minimum 0,70 DKK af beløbet.
maestro Maestro (3D)1,25%, dog minimum 0,70 DKK af beløbet. Visa VISA1,25%, dog minimum 0,70 DKK af beløbet.
3d-visa Visa (3D)1,25%, dog minimum 0,70 DKK af beløbet. Visa-electron Visa-Electron1,25%, dog minimum 0,70 DKK af beløbet.
3d-visa-electron Visa-Electron (3D)1,25%, dog minimum 0,70 DKK af beløbet. 3d-jcb JCB (3D)3,75%, dog minimum 1,95 DKK af beløbet.
JCB JCB3,75%, dog minimum 1,95 DKK af beløbet. Aexpress American Express1,25%, dog minimum 0,70 DKK af beløbet.

Ovenstående gebyrer svarer til de af NETS fastsatte gebyrer.

Det er desværre ikke muligt at betale ved kontooverførsel, check eller girokort. Hvis du ønsker at betale kontant, så skal du foretage din bestilling telefonisk på 75 12 13 13.

Til top

4. Hvornår har vi en aftale?

Du skal ved hvert køb acceptere vilkårene i disse handelsbetingelser. Du opfordres til at læse betingelserne grundigt igennem og gøre dig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som vilkårene giver dig. Du får en kopi af vilkårene, når du modtager en bekræftelse på din bestilling pr. e-mail.

På Aunetto.dk kan aftaler kun indgås med personer over 18 år.

Når du handler med Aunetto.dk indgås alle aftaler på dansk og er underlagt dansk lovgivning.

Til top

5. Hvornår udfører I min bestilling?

Aunetto.dk er ikke en netbutik i traditionel forstand. Du køber ikke varer – men derimod ydelser – som du efterfølgende får udført på et af vores værksteder. Dit køb sker således ved at du bestiller tid på et af vores værksteder – og i den forbindelse vælger du så hvilke ydelser, du ønsker at få udført.

Aunetto udfører den eller de bestilte ydelser på det tidspunkt, som fremgår af din ordrebekræftelse – de eneste du skal huske er, at du skal aflevere bilen til os!

Til top

6. Kan jeg fortryde?

Efter loven har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret, når du handler på nettet. Hos Aunetto kan din fortrydelsesret være både kortere og længere end 14 dage. Det afhænger helt af i hvor god tid du foretager din bestilling. Hos Aunetto har du nemlig fortrydelsesret frem til den dag, hvor din bil skal afleveres på værkstedet.

Såfremt du bestiller tid mere end 14 dage i forvejen, så har du således fortrydelsesret indtil kl. 7.30 den dag, hvor du har bestilt tid på værkstedet. Såfremt du bestiller tid mindre end 14 dage i forvejen, giver du samtidig accept til, at fortrydelsesretten forkortes, således at den alene løber fra det tidspunkt, hvor du har foretaget din bestilling og indtil kl. 7.30 den dag, hvor du har bestilt tid på værkstedet.

Fortrydelsesretten udløber ved værkstedets åbningstid, på den dag, hvor du har bestilt tid. Det vil sige kl. 7.30 om morgenen, idet vi herefter påbegynder forberedelsen af ordren.

Hvis du har foretaget en bestilling, som du ønsker at fortryde, kan du annullere den ved at ringe på 75 12 13 13 eller ved at sende en e-mail til info@aunetto.dk. Du modtager en bekræftelse fra os, når vi har annulleret ordren.

Til top

7. Hvad sker der hvis jeg ikke møder op?

Hvis du som kunde ikke møder op, og ikke har annuleret din ordre, vil der blive trukket 250 DKK. fra din konto. Beløbet dækker den tid, som vi har brugt på at forberede dit besøg hos os.

Til top

8. Reklamationsret

Hvis du ikke er tilfreds med tjenesteydelsen, kan du kontakte os på 75 12 13 13 eller info@aunetto.dk. Du er naturligvis også velkommen til at møde personligt op på værkstedet.

Aunetto.dk yder 2 års reklamationsret på alle reservedele inklusive arbejdsløn i forbindelse med vores arbejde. Købelovens regler er gældende i forbindelse hermed, og du skal således reklamere inden for rimelig tid, såfremt du finder grund til at reklamere.

Særligt skal det bemærkes, at rust på bremseskiver, som dannes, hvis bilen ikke kører ret meget, ikke vil være dækket at reklamationsretten.

Ved berettigede reklamationer afhjælper vi problemerne i overensstemmelse med købelovens regler herom.

Til top

9. Ansvar

Aunetto A/S påtager sig ikke noget ansvar for forsinkelse på levering af reservedele eller andet som er nødvendigt for at vi kan gennemføre din bestilling. Aunetto A/S påtager sig ikke ansvar for driftstab; tab af arbejdsfortjeneste eller løn som følge af forlænget reparationstid på værkstedet.

Aunetto A/S påtager sig intet ansvar som følge af køberens retsforhold over for tredjemand.

Ovenstående gælder medmindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler.

Til top

10. Cookies og statistik

Lidt om cookies

En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde kan brugeren genkendes, fx på et websted, ved næste besøg.

Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan slå cookies helt fra. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din computer.

Rent teknisk kan cookies deles op i to typer. Den ene type kaldes ”session cookies” – de holder styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på netbutikken. ”Session cookies” gemmes ikke på din computer, men forsvinder, når du lukker browseren.

Den anden type cookie kaldes ”permanent cookie”, og den gemmes som en tekstfil på din computer i ca. en måned. En ”permanent cookie” er med til, at vores server kan genkende din computer næste gang, du logger ind på vores website.

På Aunetto.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer: I Internet Explorer slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Generelt” -> ”Browserdata/Slet cookies”.

Statistik

Logstatistik bruges på Aunetto.dk og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vores website har haft, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

På Aunetto.dk anvendes logstatistik med det formål at forberede siden – og gøre den så brugervenlig som mulig. Desuden anvendes logstatistik til at foretage opfølgning på markedsføringsaktiviteter.

Når du handler på Aunetto.dk registrerer vi desuden din IP-adresse og købstidspunktet. Disse oplysninger benyttes alene ved efterforskning af svindel med eksempelvis betalingskort.

Til top

11. Hvem handler jeg med?

I dette vilkår anvendes Aunetto, Aunetto A/S og Aunetto.dk som navn. Uanset hvilken af vores afdelinger du vælger, så indgås din aftale med:

CVR-nr. 32 88 00 37
Aunetto A/S
Rønnebærvej 7
7400 Herning
Mail: info@aunetto.dk
Tlf. 75 12 13 13

Hjemmeside: www.aunetto.dk

 

Til top