Udskiftning af tandrem

tandrem1

Tandrem før udskiftning

En forholdsvis bekostelig reparation på din bil, er når tandremmen skal udskiftes – og netop derfor er der nogen, der ser tiden an i stedet for at foretage udskiftningen i overensstemmelse med fabrikanternes anvisninger. Dette kan dog være en meget dyr besparelse, for hvis tandremmen springer, så kan det i værste fald betyde, at hele motoren skal skiftes.

Hvornår tandremmen skal skiftes på en Citroen eller Peugeot varierer lige fra 120.000 km til 240.000 km.  I bilens servicebog kan du se det anbefalede tidspunkt for din bil, men da fabrikanterne af og til ændrer på disse anbefalinger, så kan udskiftningen skulle foretages tidligere end anført i servicebogen. Hos Aunetto er vi naturligvis altid ajour på de aktuelle anbefalinger for netop din Citroen eller Peugeot, så er du i tvivl, så er du altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning.

Som nævnt er udskiftning af tandremmen en ganske bekostelig ting fordi der er tale om en forholdsvis omfattende reparation. Prisen varierer fra model til model da tidsforbruget er meget forskelligt men for de fleste modeller koster udskiftningen omkring 3 – 4.000 kr. Her kan du se prisen for din Citroen eller Peugeot.

Dertil kan komme udskiftning af generatorrem og vandpumpe.

Skal generatoren og vandpumpen også skiftes?

Under udskiftningen af tandremmen, skal remmen til generatoren afmonteres. Hvis denne trænger til udskiftning, vil det være økonomisk fordelagtigt, at gøre dette samtidig.

efter_tandrem

Tandrem efter udskiftning

Når tandremmen er afmonteret kontrollerer vi ligeledes tilstanden af vandpumpen. Erfaringsmæssigt skal denne ofte udskiftes samtidig som tandremmen. En eventuel udskiftning heraf vil ligeledes medføre udskiftning af kølervæsken.

Udskiftning af såvel generatorrem som vandpumpe er ikke omfattet af ovenstående pris.
Som ved enhver anden reparation hos Aunetto, bliver du naturligvis kontaktet inden udskiftning af generatorrem eller vandpumpe foretages. En udskiftning af generatorremmen koster omkring 200-300 kr. mens en ny vandpumpe er dyrere. Den koster 500-1.200 kr.

 

 

 

Se priser her