Når AUNETTO.DK den 4. juni 2010 åbner nyt værksted i Herning er det helt nye tider inden for værkstedsbranchen. AUNETTO.DK gør op med høje priser for originale reservedele og reparationer.

”Man kan da ikke reparere biler på nettet,” sagde bankrådgiveren på et af de første møder, vi havde fortæller Mogens og fortsætter smed et smil ” tanken er heller ikke at kunderne skal scanne deres biler, men at de skal klare en del af det administrative hjemmefra”

I det tidligere Citroën værksted i Herning rykker fremtiden ind, når Mogens Kjærsgaard åbner AUNETTO A/S. Firmaet er det første i Danmark, som gør det muligt at bestille service og reparationer til bilen på nettet. Det betyder helt nye priser og vilkår for bilisterne.
”Som ejer af en Citroën eller Peugeot er man ikke længere afhængig af, at skulle ringe når værkstedet har åben. I stedet booker man selv tid online på internettet – og her er der åben døgnet rundt,” forklarer Mogens Kjærsgaard,

Mogens understreger dog, at telefonen stadig er en mulighed for dem, der foretrækker dette.

Fordi kunden gør en del af arbejdet selv ved selv at booke tid, udfylde relevante oplysninger og betaler via internettet kan AUNETTO koncentrere sig om kerneydelsen: God service på værkstedet.
”Uanset om man vælger at betale via internettet, eller venter til man henter bilen, betaler man først når arbejdet er udført. Ved afhentning kvitterer kunden for den udførte reparation hvorefter beløbet hæves på kundens konto,” forklarer Mogens.

Billigere reservedele og timepriser

AUNETTO.DK kan gøre værkstedsregningen billigere dels fordi reservedele er billigere takket være parallelimport og dels fordi timeprisen på værkstedet er omkring 20 % billigere end på de autoriserede værksteder.
”Faktisk er nogle af de reservedele de autoriserede værksteder benytter også parallelimporteret, men fordi de skal aftage hovedparten af deres reservedele fra importøren, bliver deres reservedele væsentligt dyrere”, forklarer Mogens.

”I en tid hvor finanskrise fylder alle læber tror jeg det er naturligt at en af de største udgiftsposter i mange husholdninger også får et serviceeftersyn, siger Mogens Kjærsgaard.

Biler i blodet

For mange er Kjærsgaard et kendt navn i branchen. Mogens’ far startede Gjellerup Auto for 39 år siden og Mogens’ bror er direktør og ejer af Ikast Automobiler. Mogens selv har 13 års erfaring som mekaniker på 2 autoriserede Citroën værksteder i lokalområdet heraf de seneste 7 år som serviceteknikker.
”Som serviceteknikker er man specialuddannet til at fejlfinde på biler og det udstyr og computerprogrammer som de autoriserede værksteder har til rådighed, har vi naturligvis også, ” forklarer Mogens.

AUNETTO.DK kan servicere alle bilmærker – men har specialiseret sig i Peugeot og Citroën – en kombination som er sjældent set.
”Idet ca. 80 % af reservedelene til de 2 bilmærker er ens, er det oplagt at samle disse 2 mærker under samme tag,” forklarer Mogens, som glæder sig til at hilse på såvel nye som gamle kunder, når værkstedet holder åbningsreception den 4. Juni 2010.

Aunetto Herning opbygning af ny facade - april 2010
Autoværksted Aunetto i Herning - Citroen, Peugeot og Opel specialist

Aunetto A/S - Citroen og Peugeot Specialist Herning