v.06a
1
Aunetto A/S
Rønnebærvej 7
7400 Herning
CVR-nr. 32880037
Abonnementsvilkår
§ 1 - Ejendomsret
1. Bilen er Aunetto A/S´s ejendom. Abonnenten har alene en brugsret til bilen på de i denne aftale fastsatte
betingelser. Abonnenten er ikke berettiget til at sælge, pantsætte eller på anden måde råde retligt
over bilen.
2. Typebetegnelser, fabrikationsnumre og lignende, dertjener til identifikation af bilen, må ikke fjernes
3. Abonnenten har hverken ret eller pligt til at overtage bilen ved aftalens ophør
4. Enhver overtrædelse af denne abonnementsaftale, vil medføre øjeblikkelig opsigelse af aftalen og bilen
skal afleveres hos Aunetto indenfor 8 timer fra overtrædelse er sket, ellers vil bilen blive afhentet på
abonnenten regning.
§ 2 - Brugsret
1. Brugere af køretøjet
Køretøjet må kun benyttes af abonnenten og ekstra chauffører, der er tilkøbt som tillæg til
abonnementsaftalen, og hvor begge er anført i aftalen. Det er ikke tilladt at lade køretøjet benytte af
andre personer, der ikke er opført i abonnementsaftalen. Udlejning eller udlån til tredjemand er
forbudt.
2. Geografisk anvendelse
Køretøjet må ikke anvendes uden for Danmarks grænser, medmindre der er tilkøbt udlandsforsikring
som tillæg til abonnementsaftalen.
3. Forbudte anvendelser
Det er forbudt:
a) At bruge køretøjet til direkte eller indirekte transport af varer eller personer mod betaling,
herunder, men ikke begrænset til, taxakørsel eller leveringstjenester.
b) At bugsere andre køretøjer, medmindre dette er aftalt skriftligt med Aunetto A/S.
c) At benytte køretøjet til kørekurser, motorsportsbegivenheder, konkurrencer eller lignende
arrangementer.
d) At bruge køretøjet til aktiviteter, der medfører unormal mekanisk slitage eller behov for
ekstraordinær rengøring.
e) At anvende køretøjet til off-road-kørsel eller banekørsel.
f) At lade køretøjet blive ført af personer, der er påvirket eller svækket af alkohol, narkotika eller
andre rusmidler.
g) At køre på genbrugspladser med køretøjet, medmindre andet er aftalt skriftligt med Aunetto A/S.
h) At bruge køretøjet til transport af farligt gods.
i) At ændre, omdanne eller udskifte udstyr eller funktioner i køretøjet.
4. Rygning
Rygning i køretøjet er ikke tilladt.
v.06a
5. Transport af dyr
Det er ikke tilladt at transportere løse husdyr i køretøjet. Dyr må kun transporteres i et egnet
transportbur. Skader på eller i køretøjet som følge af transport af dyr skal erstattes af abonnenten.
Der ydes ikke forsikringsdækning for sådanne skader.
§ 3 – Forsikring
1. Forsikringsdækning
Kasko- og ansvarsforsikring er obligatorisk og inkluderet i den månedlige abonnementsydelse.
Forsikringen dækker abonnenten samt ekstra chauffører, der er angivet i abonnementsaftalen. Det er
en forudsætning for forsikringsdækning, at den daglige bruger er abonnenten eller ekstra chauffør, og
at vedkommende har gyldigt dansk kørekort og dansk bopælsadresse.
2. Selvrisiko
Abonnentens standard-selvrisiko er kr. 7.500 pr. skade, medmindre der i abonnementsaftalen er
tilkøbt selvrisikonedsættelse. Abonnenten hæfter for selvrisikoen over for Aunetto A/S.
3. Anmeldelse af skader
I tilfælde af skade skal abonnenten straks underrette Aunetto A/S og give en fuldstændig beskrivelse
af hændelsen og skadens omfang. Abonnenten må ikke indgå aftaler om betaling, erstatning eller
iværksætte reparation/vedligeholdelse uden Aunetto A/S’ skriftlige samtykke.
4. Begrænsninger i forsikringsdækningen
Forsikringen dækker med undtagelse af følgende tilfælde ikke:
a) Ansvar for transporteret gods.
b) Kørsel uden for Europa.
c) Skader på fører eller passagerer.
d) Forkert brændstofpåfyldning og følgeskader heraf.
e) Skader forårsaget af naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder eller udslip af atomenergi.
f) Skader opstået ved brug i strid med abonnementsaftalen.
g) Skader på telefonsystemer og tilhørende udstyr.
h) Skader på køretøjets mekaniske dele, medmindre disse skyldes brand, eksplosion, kortslutning,
lynnedslag, tyveri eller hærværk.
i) Skader forårsaget af forsætlig hensynsløshed eller grov uagtsomhed.
j) Skader opstået ved kørsel udført af en person uden gyldigt kørekort eller som ikke er registreret i
abonnementsaftalen.
k) Skader forårsaget af ekstraordinær eller overdreven brug af køretøjet.
l) Tyveri af varer eller aktiver fra køretøjet.
m) Skader opstået ved kørsel under påvirkning af alkohol, narkotika eller lignende stoffer.
n) Skader hvor køretøjet efter skade er efterladt uden opsyn.
o) Skader, som abonnenten skal betale for, men som ikke er dækket af forsikringen – Aunetto A/S har
regres for afholdte udgifter.
p) Skader på interiør, der ikke er opstået i forbindelse med færdselsuheld.
q) Bortkomst af bilnøgler.
5. Erhvervsmæssig brug
Køretøjet må ikke anvendes til erhvervsmæssig kørsel.
6. Opsigelse af forsikring
Opsiger forsikringsselskabet forsikringen som følge af en skade, har Aunetto A/S ret til at inddrage
køretøjet med øjeblikkeligt varsel.
v.06a
7. Manglende opfyldelse af betingelser
Hvis det viser sig, at den daglige bruger er en anden end abonnenten, og denne person ikke
selvstændigt ville kunne indgå en abonnementsaftale, vil forsikringsdækningen bortfalde, og
abonnenten hæfter for hele skaden.
8. Registrering af primær/sekundær bruger
Lovgivningen kræver, at den primære/ sekundær bruger af et køretøj, der er omfattet af en
abonnementsaftale på over 30 dage, registreres på bilens registreringsattest. Denne registrering sker
ved aftalens indgåelse, og omkostninger hertil er inkluderet i opstartsgebyret.
§ 4 – Abonnementsydelsen & tilvalg
1. Abonnementsydelse og betaling
Som vederlag for brugen af bilen betaler abonnenten en abonnementsydelse, hvis størrelse og
forfaldstid fremgår af kontrakten, som udleveres sammen med bilen. Abonnementsaftalen
igangsættes på den aftalte leveringsdato, og abonnementsydelsen opkræves månedligt forud. De
efterfølgende månedlige fakturaer sendes til den e-mailadresse, der er angivet i abonnementsaftalen.
2. Depositum
Abonnenten skal betale et depositum ved indgåelse af abonnementsaftalen. Depositummet
opkræves sammen med abonnements første faktura og skal være betalt senest ved afhentning af
bilen. Beløbet skal betales via Dankort, VISA eller MobilePay. Depositummet refunderes fuldt ud ved
aftalens ophør, forudsat at der ikke foreligger skader på køretøjet eller udestående betalinger.
3. Bindingsperiode og automatisk fornyelse
Abonnementsaftalen indgås med en bindingsperiode på enten 6 eller 12 måneder, jf. det aftalte i
kontrakten. Efter bindingsperiodens udløb fornyes aftalen automatisk, medmindre den opsiges i
overensstemmelse med gældende opsigelsesregler.
4. Kilometerpakker
Der er som standard inkluderet 1.250 kilometer pr. måned i basispakken. Abonnenten kan tilkøbe
ekstra månedlige kilometerpakker til uopsagte abonnementsaftaler, jf. prislisten. Den samlede
mængde kilometer for hele bindingsperioden udgør abonnentens maksimale kilometerforbrug.
Såfremt abonnenten overskrider det aftalte kilometerforbrug uden at have tilkøbt tilstrækkelige
kilometerpakker, vil Aunetto A/S opkræve betaling for overkørte kilometer efter taksterne i prislisten.
Opkrævning sker som udgangspunkt ved abonnementsperiodens udløb.
5. Forsinket betaling
Ved forsinket betaling af abonnementsydelsen eller andre skyldige ydelser i henhold til
abonnementsaftalen, som ikke er aftalt med Aunetto A/S, vil § 1.4 være gældende og medføre
øjeblikkelig opsigelse af aftalen. Betales fakturaen ikke til forfaldstid, fremsendes pr. mail en
rykkerskrivelse. Betales ydelsen fortsat ikke senest 3 dage herefter, vil bilen blive afhentet uden
yderligere varsel og på abonnentens regning.
6. Bortkomst eller beskadigelse
Bortkomst eller beskadigelse af abonnementsbilen ved en begivenhed, der ikke beror på Aunetto A/S’
forhold, fritager ikke abonnenten fra at betale abonnementsydelsen.
v.06a
7. Dæk
Køretøjet leveres altid med dæk, der passer til årstiden (vinterdæk, sommerdæk eller helårsdæk).
Dette er inkluderet i abonnementsaftalen. Skader på dæk betales af abonnenten, medmindre der er
tegnet tillægsabonnement på fri dæk- og fælgskade, jf. prislisten.
8. Glasskade
For glasskader gælder den almindelige selvrisiko, medmindre abonnenten har tilkøbt
selvrisikonedsættelse eller fri glasskade, jf. prislisten. Glasskade forsikring dækker IKKE glastag, dette
er en del af bilens alm. kaskoforsikring.
9. Afbestilling
Ved afbestilling mere end 48 timer før det aftalte afhentningstidspunkt opkræves betaling svarende
til én (1) måneds abonnementsydelse. Ved afbestilling mindre end 48 timer før afhentning, eller på
ethvert tidspunkt i løbet af abonnementsperioden, opkræves betaling for den indeværende måned
samt én (1) ekstra måned, og derudover 50 % af betalingen for den resterende bindingsperiode.
Køretøjet skal i sådanne tilfælde returneres ved udgangen af den løbende måned plus én (1) måned.
10. Ekstra chauffører
Abonnenten kan tilføje op til tre (3) ekstra chauffører, forudsat at disse opfylder Aunetto A/S’
kriterier. Det skal dokumenteres, at den ekstra chauffør har samme bopæl som abonnenten eller er
ansat i samme virksomhed. Alle chauffører skal fremvise gyldig identifikation, opfylde gældende
minimumsalder og gennemgå Aunetto A/S’ verificerings- og historikgodkendelse.
11. Bilskift
Abonnenten kan foretage ét (1) bilskift i løbet af bindingsperioden mod betaling af et gebyr, jf.
prislisten.
12. Selvrisikonedsættelse
Abonnenten kan tilkøbe en tillægsforsikring, kaldet selvrisikonedsættelsesforsikring, som reducerer
selvrisikoen fra kr. 7.500 til kr. 2.500. For at forsikringen er gyldig, skal den tegnes i forbindelse med
booking af køretøjet og gælde for hele lejeperioden.
§ 5 – Abonnentens ansvar og forpligtelser
1. Overholdelse af lovgivning
Abonnenten er ansvarlig for, at gældende love og forskrifter for benyttelse af køretøjet overholdes.
2. Ansvar og friholdelse af Aunetto A/S
Abonnenten friholder Aunetto A/S for ethvert krav eller ansvar, hvad enten det fremsættes af
offentlige myndigheder eller private, som følge af abonnentens brug af køretøjet, herunder tilfælde
hvor forskrifter ikke er iagttaget eller nødvendige tilladelser ikke er indhentet.
Dette omfatter, men er ikke begrænset til, skyldige parkeringsafgifter, fartbøder ved
hastighedsoverskridelser under 30 %, og lignende, som viderefaktureres til abonnenten med tillæg af
en administrationsafgift , jf. prislisten.
Modtager Aunetto A/S en fartbøde for hastighedsoverskridelse over 30 %, vil abonnentens personlige
oplysninger blive udleveret til politiet i henhold til færdselslovens § 65, stk. 1, og § 118, stk. 1,
hvorefter afregning sker direkte mellem abonnenten og politiet.
3. Kørsel i strid med loven om vanvidskørsel (L127)
a) Abonnenten skal ved aftaleindgåelse underskrive en tro- og love-erklæring om, at hverken
abonnenten eller andre førere af køretøjet i abonnementsperioden vil foretage kørsel i strid med
loven om vanvidskørsel (L127), ifølge hvilken politiet kan beslaglægge og konfiskere køretøjet.
b) Abonnenten accepterer at være fuldt økonomisk ansvarlig over for Aunetto A/S for køretøjets fulde
v.06a
værdi med tillæg af renter og selvrisiko, såfremt abonnenten eller andre førere i
abonnementsperioden overtræder loven om vanvidskørsel.
c) Abonnenten erklærer ved godkendelse af abonnementsaftalen, at hverken abonnenten eller andre
førere i abonnementsperioden tidligere har foretaget vanvidskørsel eller andre grove overtrædelser
af færdselsloven, herunder gentagne overtrædelser, overtrædelser med frakendelse af kørekort eller
idømt fængselsstraf.
d) Som vanvidskørsel anses bl.a. kørsel med en hastighed over 200 km/t, kørsel med en hastighed
over 100 km/t med en samtidig overskridelse af hastighedsgrænsen med mere end 100 %, samt
spirituskørsel med en promille på over 2,00.
4. Hjulskift
Det er abonnentens eget ansvar at bestille tid hos Aunetto A/S til hjulskift mellem vinter- og
sommerhjul, medmindre bilen er monteret med helsårsdæk.
5. Transport af køretøjet ved driftsstop
I tilfælde af, at køretøjet ikke kan køre ved egen kraft, er det abonnentens ansvar og for egen regning
at sørge for transport af køretøjet til Aunetto A/S, medmindre der er tilkøbt vejhjælp via
abonnementsaftalen, i hvilket tilfælde denne dækker omkostningen.
6. Oplysningspligt
Abonnenten har pligt til straks at underrette Aunetto A/S skriftligt ved ændring af bopæl, emailadresse eller telefonnummer. Underretning skal ske via e-mail til mk@aunetto.dk eller telefonisk
på tlf. 75 12 13 13. Abonnenten bærer ansvaret for, at meddelelser kommer frem.
7. Lugt- og miljøpåvirkning af køretøjet
Abonnenten har ansvaret for, at køretøjet ikke udsættes for røg, lugtgener eller andre forhold, der
forringer bilens stand.
§ 6 – Vedligeholdelse
1. Abonnementsaftalen er inklusive udførelse af regelmæssige serviceeftersyn efter fabrikantens
forskrifter jf. bilens servicebog.
2. Sliddele udskiftes og omkostninger hertil dækkes, hvissliddet er betragtet som værende almindelig
slitage. Øvrige reparationer som ødelagte dele er på abonnentens egen regning.
3. Abonnenten skal indlevere bilen tilservice hos Aunetto A/S, nårservicelampen lyser.
4. Det er Abonnentens ansvar at overholde fristerne for alle serviceeftersyn. Hvis Abonnenten
ikke overholder fristerne for serviceeftersyn, kan der blive opkrævet et strafgebyr på kr.
3.500 for hvert serviceeftersyn, der ikke er overholdt
5. Alle reparationer skal fortages af Aunetto A/S. Hvis dette ikke overholdes, vil udgiften være
abonnentens eget ansvar.
6. Abonnenten bærer risikoen for bilens ødelæggelse, forringelse, beskadigelse eller bortkomst,
herunder tyveri, fra udleveringen af bilen og frem til det tidspunkt, hvor bilen på rette måde er
leveret tilbage til Aunetto A/S.
7. Abonnenten hæftersåledes for udgifter udløst afskader, hændeligt uheld, tyveri mv.
8. Hvis bilen ødelægges eller forringes – uanset af hvilken årsag – skal abonnenten straks
underrette Aunetto A/S herom.
v.06a
§ 7 – Misligholdelse
1. Aunetto A/S kan uden varsel ophæve abonnementsaftalen i henhold til § 1.4 og kræve erstatning
for sit tab, herunder udgifter, som Aunetto A/S måtte have afholdt, såfremt abonnenten
misligholder sine forpligtelser ifølge abonnementsaftalen.
a. Undlader at betale forfaldne abonnementsydelser eller andre skyldige beløb – herunder
også beløb, der ikke er en del af abonnementsydelsen, men hvor Aunetto A/S hæfter for
abonnentens evt. manglende betaling, herunder bøder og parkeringsafgifter, senest otte
dage efter forfaldstid.
b. Forsømmer at vedligeholde Abonnementsbilen eller undlader behørig reparation af den.
c. Nægter Aunetto A/S adgang til at besigtige abonnementsbilen.
d. Anvender bilen i strid med de love, forskrifter og instruktioner, der gælder for sådant brug
eller undlader at indhente de fornødne offentlige tilladelser.
e. Overlader brugen af bilen helt eller delvist til andre end de i § 2 godkendte personer.
f. Anvender bilen i forbindelse med handlinger, som strider mod straffeloven eller mod
færdselslovens § 53 og 54.
2. Såfremt kunden bringer misligholdelsen i orden, vil der blive pålagt et gebyr på 2.000
kr. for genoptagelse af aftalen. Abonnementsaftalen kan kun blive genoptaget én gang.
§ 8 – Udlevering
1. Abonnenten og evt. ekstra bruger skal ved udlevering af bilen fremvise gyldigt
kørekort og sygesikringskort som der tages kopi af som dokumentation overfor
forsikringsselskabet.
2. Ved udlevering af bilen skal abonnenten straks undersøge bilen på forsvarlig måde. Opdager
abonnenten, at der er fejl eller mangler ved bilen, skal dette oplyses til Aunetto A/S inden bilen
køres fra udleveringsstedet.
3. Bilen bliver udleveret med 1 nøgle. Aunetto A/S opbevare en ekstra nøgle og den kan ikke
udleveres. Mister abonnenten sin nøgle, skal bilen fragtes til Aunetto A/S og en ny nøgle skal
bestilles og kodes på abonnentens regning. Ønsker abonnenten en ekstra nøgle er dette også på
abonnenten egen regning.
4. Aunetto A/S kan kræve bilen udskiftet med to måneders varsel. Abonnenten vil på denne måde
få udskiftet sin bil til en bil af samme type med minimum samme udstyre. Abonnenten er
forpligtet til at aflevere den nuværende bil og få den udskiftet til den anden hos Aunetto A/S.
Udskiftningen kan være forbundet med omkostninger for abonnenten. Abonnenten har derfor
muligheden for at træde ud af aftalen ved udløb af varsel uden opkrævning af yderligere
abonnementsomkostninger.
v.06a
§ 9 – Opsigelse
1. Abonnementet er indgået med virkning fra den i kontrakten angivne dato.
Minimumbindingsperioden der er specificeret i abonnementsaftalen.
2. Abonnementet kan opsigesaftalen med løbene måned og 30 dags varsel – dog tidligst til
udløb af bindingsperioden. Det er abonnentens ansvar at levere bilen tilbage indenfor
opsigelsesdatoen.
3. Opsigelse skal ske ved at sende en mail til mk@aunetto.dk og er første gyldig når abonnenten har
få en bekræftelse retur.
4. Abonnenten har mulighed for at være med til gennemgang af bilen ved tilbagelevering. Men ikke
krav.
§ 10 – Tilbagelevering og opgørelse i forbindelse med aftalens ophør
1. Ved aftalens ophør, hvad enten det skyldes ophævelse eller opsigelse, gælder følgende:
2. Ved opsigelse af bilen kræver Aunetto endvidere, at abonnenten booker en tid til gennemgang af
bilen. Under gennemgangen bliver der udstedt en ny tilstandsrapport om afvigelser i bilens
kosmetiske stand, som ligger udover normalt slid, på baggrund af de udarbejdede og til enhver tid
gældende retningslinjer, herunder med angivelse af stenslag/revner i glas, ridser i lak (der ikke kan
poleres væk), ridser/huller/buler i interiør, skader, eftermontering af ekstraudstyr, reklamelabels
og lignende, ruder og dæk samt hvorvidt kabinen er medtaget af røg eller har andre lugtgener
3. Abonnenten kan deltage i gennemgangen af bilen. Efter gennemgangen af bilen udarbejdes en
opgørelse. Forhold, der ikke kan karakteriseres som almindeligt slid, vil blive opgjort og opkrævet
af abonnenten.
4. Bilen afleveres i rengjort og vasket stand i henhold til retningslinjerne og tømt for private effekter.
Hvis bilen ikke er i den omtalte stand, vil der blive faktureret jf. prislisten til abonnenten. Bilen skal
indeholde alle nøgler, servicebog, instruktionsbøger samt ekstraudstyr, der måtte være omfattet
af abonnementsaftalen.
5. Antallet af inkluderede kilometer vil fremgå på abonnentens kontrakt, opdateret med eventuelle
tilkøbte kilometerpakker. Overskridelse af aftalt kilometerforbrug medfører opkrævning for
yderligere afskrivning og servicebehov. Overskridelse af kilometerforbrug vil som følge heraf blive
takseret med jf. prislisten.
6. Såfremt gennemgang af bilen har påvist skader, der dækkes af bilens kaskoforsikring. Det påhviler
Abonnenten at betale for forsikrings selvrisiko som er anført til 7.500 kr. Medmindre der er købt
en selvrisiko nedsættelse forsikring og det står anført i abonnentaftalen.
7. Såfremt der er skyldigt beløb som følge af skader, herunder følgeskader, manglende service
eller overkørte kilometer, som abonnenten hæfter for, fakturerer Aunetto A/S abonnenten
og foretager opkrævning som vil blive modregnet abonnentens betalt depositum.
v.06a
§ 11 - Lovgivning
1. Aunetto A/S' ydelser leveres i overensstemmelse med dansk lov. Uoverensstemmelser, der ikke kan
løses i mindelighed, afgøres efter dansk ret og efter Aunetto A/S' valg ved Herning Ret.
§ 12 – Persondatabehandling
2. Aunetto A/S indsamler oplysninger om abonnenten i forbindelse med køb af abonnement og så
længe abonnementsaften er aktiv. Efter udløb af aftalen, gemmes udvalgte data i 5 år jf. dansk
lovgivning. Tilmelding til Aunetto A/S' nyhedsbrev. Nyhedsbrev kan afmeldes ved modtagelse af
første nyhedsbrev.
3. Som abonnent hos Aunetto A/S vil abonnenten modtage Aunetto A/S' regelmæssige nyhedsbreve
pr. e- mail og SMS med relevante nyheder, information og servicemeddelelser, fra Aunetto A/S i
relation til den indgåede aftale.
4. Abonnenten kan til enhver tid afmelde nyhedsbreve via link i nyhedsbrevet.
§ 13 – Fortrydelsesret og købelov
1. Fortrydelses- og returretten på 14 dage gælder ifølge forbrugeraftaleloven ikke ved indgåelse af
abonnementsaftaler af denne type.
2. Købeloven gælder ikke ved indgåelse af abonnementsaftaler af denne type.
§ 14 - Ændring af vilkår og gebyrer
1. Ændring af vilkår og abonnementsafgifter
Aunetto A/S kan ændre disse abonnementsvilkår, særskilte vilkår og betingelser samt
abonnementsafgifter, gebyrer og afgifter med et varsel på mindst én (1) måned. Abonnenten har i så
fald ret til at opsige abonnementsaftalen uden ekstra omkostninger inden ændringerne træder i kraft.
Ændringer varsles via e-mail til den i aftalen anførte e-mailadresse.
Aunetto A/S kan endvidere ændre abonnementsafgiften uden varsel, hvis der sker væsentlige
ændringer i forsikringspræmien eller den grønne afgift.
Ændringer, der forbedrer abonnentens vilkår, kan gennemføres uden varsel ved opdatering på
hjemmesiden.
Ændringer af gebyrer, herunder gebyrer på betalingskort mv., kan ligeledes gennemføres uden varsel
og vil fremgå af hjemmesiden.
2. Gebyrer i særlige tilfælde
Aunetto A/S kan opkræve yderligere gebyrer i henhold til den til enhver tid gældende prisliste samt
de gebyrer, der fremgår af nærværende aftale. Dette kan bl.a. ske i følgende tilfælde:
a) Køretøjet returneres ikke i samme stand som ved afhentning.
b) Køretøjet returneres ikke til aftalt tid.
c) Abonnenten har pådraget sig omkostninger, såsom trafik- eller parkeringsafgifter.
d) Abonnenten eller en anden person i køretøjet har røget i køretøjet.
e) Abonnenten har transporteret kæledyr i køretøjet i strid med gældende vilkår.
f) Køretøjets tracker registrerer adfærd, der dokumenterer brud på abonnementsaftalens vilkår.
v.06a
§ 15 – Kunder registreret i RKI eller lignende registre
1. Oplysningspligt
Kunder, der er registreret i RKI, LINDORFF eller tilsvarende debitorregistre, kan indgå
abonnementsaftale med Aunetto A/S, forudsat at dette oplyses ærligt og skriftligt ved booking af
køretøjet.
2. Kreditvurdering og afvisning
Hvis en kunde foretager en booking uden at oplyse, at vedkommende er registreret i RKI eller
tilsvarende, og dette konstateres i forbindelse med kreditgodkendelsen eller senere hen, vil
bookingen blive afvist eller annulleret. Oplyses forholdet derimod korrekt ved booking, vil
registreringen ikke i sig selv være til hinder for indgåelse af abonnementsaftale.
3. Økonomisk forpligtelse
Det er en forudsætning for aftalens indgåelse, at kunden har udarbejdet et realistisk budget over sine
faste udgifter og indtægter, og at der er økonomisk råderum til at betale den månedlige
abonnementsydelse. Den månedlige abonnementsydelse skal betales til forfaldstid, og udsættelse af
betaling er ikke mulig.
4. Manglende betaling
Ved manglende betaling skal køretøjet straks afleveres til Aunetto A/S jf. § 1.4. Det skyldige beløb vil
herefter blive overdraget til advokat med henblik på inddrivelse af kravet, og alle omkostninger
herved påhviler kunden.
§ 16 – Klager
1. Klager over Aunetto A/S skal rettes skriftligt direkte til Aunetto A/S, Rønnebærvej 7, 7400 Herning
eller via e-mail på mk@aunetto.dk. Aunetto A/S har et mål om at træffe afgørelse i sagen senest 3
måneder efter, at klagen er indgivet.
§ 17 – Kontaktoplysninger
Aunetto A/S
Rønnebærvej 7
7400 Herning
Telefon: 75 12 13 13.
Åbningstider: mandag til torsdag: 7:30-16:00
Fredag: 7:30 til 14:00
E-mail: mk@aunetto.dk