MÆRKNINGSORDNING FOR DÆK
Kvaliteten på dine dæk er afgørende for trafiksikkerheden – fordi dækkene er det, som skaber kontakt mellem vejen og din bil. For at gøre det lettere at vælge det rette dæk, så er der med virkning fra 1. juni 2012 indført en mærkningsordning for dæk. Her kan du læse mere om hvad dækmærket indeholder – og hvordan det læses.
Symbolerne svarer til dem du kender fra hårde hvidevarer, pærer – og nye bilers brændstofforbrug. Altså en skala i farver fra A til G – hvor A er det bedste. At købe nye dæk er derfor ikke længere blot et spørgsmål om at finde den størrelse, som passer til din bil.
Ingen kontrol med mærkningen
I forhold til de mærker, du finder på hårde hvidevarer, er der dog en væsentlig forskel. Mærkning på de hårde hvidevarer kontrolleres af en ekstern uvildig part – men i relation til dæk, så er det udelukkende op til producenterne at mærke dækkene. Der er således ingen kontrol. Kritikere af den nye mærkning har endvidere anført, at de af EU opstillede testkriterier, har så meget “elastik” i sig, at det samme dæk kan testes til både et A og et C. Det er blot et spørgsmål om ved hvilken temperatur dækket testes.
Derfor er det forsat klog at studere dæktest inden du køber dæk. Hos Aunetto giver vi naturligvis også gerne et godt råd. Fordi hos Aunetto ved vi, hvor afgørende dine dæk er for køreegenskaberne i din bil.
Det er kun dæk produceret efter 1. juli 2012 som skal være mærket – så er dine nye dæk ikke mærket er de altså ældre end 1. juli. Rent praktisk er mærket ikke ”trykt” på dækket. Det er altså en mærke, som følger med dækket (eller er klistret herpå).
Et dæk er mærket i 2 kategorier (A-G) og har desuden en støjindikator.
Støjniveau/udvendig støj
Klassificeringen af et dæks udvendige
støjniveau angives i decibel (dB), og
efterfølges af én, to eller tre lydbølger
på mærkaten.
Én bølge er den bedste performance,
tre er den dårligste. Faktisk er tre
streger den aktuelle grænse, mens to
overholder loven, og én er yderligere
3 dB under.