UDSKIFTNING AF BREMSEVÆSKE
Bremsevæske
Bremserne i din bil er næppe noget du tænker på i dagligdagen – så længe de bremser, når de skal.
Bremserne fungerer ved hjælp af bremsevæske, som ved et tryk på bremsepedalen presses bremsevæsken sammen. Det er derfor af afgørende betydning for bremsernes effektivitet, at bremsevæsken fungerer som den skal.
Vi anbefaler, at bremsevæsken udskiftes hvert 2. år
Bremsevæsken optager fugt fra omgivelserne og fordi bremsevæsken optager vand, så nedsættes væskens kogepunkt – og det kan få afgørende betydning, når bremserne bliver belastet hårdt. Fx i forbindelse med bjergkørsel i en feriepakket bil.
I forbindelse med et serviceeftersyn kontrolleres væskens kogepunkt – men har du ikke regelmæssigt bilen til service, bør du for din egen – og dine medtrafikanters – sikkerhed jævnlig få kontrolleret bremsevæsken.
Vi anbefaler, at bremsevæsken udskiftes hvert 2. år – men det er ikke alene væskens alder som er afgørende. Antallet af kørte kilometer spiller også ind, og netop derfor bør kogepunktet kontrolleres.
Bemærk at prisen for udskiftning forudsætter, at udluftningsskruerne kan løsnes. Hvis dette ikke er tilfældet, vil du blive kontaktet inden udskiftningen påbegyndes.